Kristeligt Dagblad, 8. juli 2013
Stinne Andreasen
Fem klassiske cd’er til sommertiden
 
Jonas Kaufmann regnes for at være en af vor tids største tenorer. Nu er han aktuel med en række Wagner-fortolkninger, og den cd er blandt fem, som du i føæge Kristeligt Dagblads anmelder Peter Dürrfeld absolut bare skal høre denne sommer.

Vor tids Wagner-tenor (Kaufmann - Wagner, DECCA 478-5189)
Jonas Kaufmann regnes med rette for en af vor tids bedste tenorer, specielt i det mere svulmende repertoire. Er det for meget med en hel Wagner-opera i de lyse sommernætter, kan man ty til denne cd, der med titlen “Kaufmann - Wagner” byder på næsten fem kvarters musik af 200 års-fødselaren.

De seks udvalgte arier stammer fra Valkyrien, Siegfried, Rienzi, Tannhäuser, Mestersangerne i Nürnberg og Lohengrin. Men dertil kommer en orkestrering af de fem Wesendonck-Lieder (ved Felix Mottl), og i den forbindelse er det en oplagt fordel, at alle tekster er gengivet i den fyldige booklet. Orchester der Deutschen Oper Berlin spiller under ledelse af Donald Runnicles.

 
 

 

 
 
 
 
 






 
 
  www.jkaufmann.info back top