Politiken.dk29. september 2010
Thomas Michelsen
Verismo Arias
 
Jonas Kaufmann synger arier fra ‘verismo’ operaer – musikalske dramaer, som løftede menneskelige følelsesudtryk til nye højder.

”Han har det hele: intelligens, musikalitet og en særlig teknik” skrev New York Times for nylig. Nu lægger Kaufmann sin højt roste stil i italienske arier, der tidligere er gjort berømte af stjernetenorer fra Caruso til Pavarotti. Den bedst kendte er måske klovnearien ’Vesti la giubba’ fra Bajadser – et dramatisk mesterværk og verismotenorens definitive arie.

Udover arier fra La Gioconda og Andrea Chenier indeholder CD’en også to forførende arier fra Adriana Lecouvreur – en opera med Jonas Kaufmann på rollelisten i Berlin i oktober 2010, inden han i november 2010 optrådte i David McVicars nyopsætning på Covent Garden med Angela Gheorghiu.

CD’en indeholder også flere sjældenheder, blandt andet Romeos hjerteskærende slutarie fra Zandonais ’Romeo e Giulietta’.

Optagelsen er foretaget i Rom med orkester og kor fra Accademia di Santa Cecilia dirigeret af Antonio Pappano – et orkester og en dirigent med den italienske operastil i blodet.

En CD for enhver, der holder af opera – eller som blot én gang har oplevet kærlighedens glæde eller kval.

Der er en lille mattering. En svag, men umiskendeligt sleben karakter på overfladen af Jonas Kaufmanns lyd, når tenoren går ned i pianissimo.

Det er ikke noget, man har lyst til at skrive om. Man ville sådan set hellere være fri. Alt efter temperament kan man ligge søvnløs over det eller ikke. Men når det er sagt, så er den tyske superstemmes nyudgivne album i øvrigt et sandt over-flødighedshorn af italienske lækkerier.

 
 

 

 
 
 
 
 






 
 
  www.jkaufmann.info back top